Halthedsundersøgelse


Den almindeligste årsag til at heste kommer til en hesteklinik er at de er halte på et eller flere ben. Her følger en beskrivelse af hvordan en almindelig halthedsundersøgelse kan foregå. Måden at arbejde på varierer dog fra hest til hest og også en smule mellem dyrlægerne.

Dyrlægen starter med at optage en sygdomshistorie. Hesten inspekteres for evt. hævelser og eksteriørmæssige svagheder som kan forårsage halthed. Ben og ryg mærkes godt igennem for galle, hævelser, ømheder og lignende. Hesten ses i skridt på jævnt underlag, derefter ses den i trav. I de fleste tilfælde ses hesten i trav både lige ud og i longe på bøjet spor. I nogle tilfælde hvor haltheden er meget subtil ses hesten under rytter i ridehuset for at bedre kunne opdage det problem som rytteren beskriver at hesten har.












Derefter gennemgår hesten bøjeprøver. Bøjeprøven er en måde at kontrollere forskellige leds følsomhed overfor smerte og deres funktion. Prøven indebærer at man bøjer dele af eller hele benet under ca. et minut. Derefter må hesten trave lige ud. Hvis hesten viser smerte og haltheden bliver værre efter bøjeprøven er der stor sandsynlighed for at årsagen til haltheden kan lokaliseres til den del af benet som er blevet bøjet.

Næste skridt i halthedsundersøgelsen er på en systematisk måde at bedøve forskellige dele af det halte ben for på den måde at kunne lokalisere årsagen til haltheden. Der findes to typer af bedøvelser: Bedøvelse i led og bedøvelse af nerver. Ved ledbedøvelser klippes området over leddet og vaskes nøje. Derefter sprøjtes lokalbedøvelse direkte ind i leddet. Ved en nervebedøvelse sprøjter man i stedet lokalbedøvelse rundt en nerve således at hesten bliver bedøvet i det område hvorfra nerven leder smerteimpulser til hjernen.

Efter at bedøvelsen er lagt venter man på at denne skal virke. Tiden er afhængig af hvilken type bedøvelse man har lagt. Hvis haltheden reduceres eller forsvinder bliver meget bedre eller forsvinder helt betyder det at haltheden nu er lokaliseret til det bedøvede område. Nogle gange tager bedøvelsesprocessen lang tid hvis der skal lægges flere bedøvelser og eventuelt på flere ben.

Hvis dyrlægen mistænker en skade på knoglerne gennemgår hesten en røntgenundersøgelse efter at området hvor hesten har ondt er lokaliseret. For at få lov til at være i røntgenrummet skal man være over 18 år og man må ikke være gravid. Det er derfor godt at ha en hjælper med til undersøgelsen hvis man ikke selv må opholde sig i røntgenrummet. Hesten får almindeligvis beroligende medicin inden røntgenundersøgelsen.












Hvis dyrlægen mistænker en skade på hestens sener og ligamenter undersøges disse ved ultralydsscanning. Her er det muligt at se om bløddelene er hævede og om det er blødninger og betændelse (inflammation) i disse. Hvis en skade i bløddelene konstateres skal hesten kontrolleres regelmæssigt med ultralydsscanning for at følge skadens helingsforløb. Herved får du som hesteejer den bedste information om hvor meget hesten må arbejde under genoptræningsperioden efter skaden.

Når man har fundet ud af årsagen til haltheden beslutter dyrlægen i samråd med hesteejeren hvilken behandling der skal iværksættes. Sommetider er det nok med hvile og evt. korrektiv beskæring af hove og sygebeslag. I andre tilfælde behandles hesten med lægemidler. Dette sker enten lokalt- direkte ind i den smertevoldende læsion eller i form af medicin som hesten får med dens foder.

De fleste halte heste skal kontrolleres af dyrlægen igen efter en passende hvile. Det er ikke usædvanligt at hesten behøver 2-3 behandlinger inden resultat af behandlingen ses og den bliver helt haltfri.

Hvis din hest har været til halthedsundersøgelse og har fået lagt bedøvelser er det meget vigtigt at du i perioden efter (op til 14 dage) dagligt kontrollerer hestens for hævelser i de undersøgte ben og for evt. feber. Hvis hesten får feber, går fra foderet, bliver mere halt på de undersøgte ben eller hæver op skal dyrlægen eller vagthavende dyrlæge kontaktes.



Bøjeprøver kan nogle gange lokalisere haltheden

Longering er vigtig ved halthedundersøgelser

Efter optagelsen vises røntgenbilledet direkte på viewer-skærmen

Et ultralydsbillede af en seneskade