Information vedrørende ormestrategi og ormebehandling.

Hver hest i et hestehold bør undersøges for orm.

Det bør de, fordi alle heste har orm i små mængder. Det er kun de heste med mange orm, som i værste tilfælde kan blive syge af ormene, der skal behandles. I en hesteflok forholder det sig sådan, at 20 % af hestene huser 80 % af ormene. Ved behandling af alle heste i en hesteflok er der en meget stor risiko for, at ormene i hesteflokken eller stalden udvikler resistens (behandlingssvigt) imod ormemidler.
Når først ormene har udviklet resistens mod et ormemiddel, forsvinder resistensen ikke igen. Forskere på området skønner, at der vil gå ca. 10 år inden et nyt effektivt ormemiddel kan komme på markedet. Vi bliver for hestenes skyld derfor nødt til at prøve at undgå, at ormemiddelresistens udvikler sig. Dette gøres ved at identificere heste med en høj ormebyrde og behandle disse. Ved at lade samtlige heste i en flok undersøges for orm, minimeres risikoen for at hestene bliver syge af orm samtidigt med at risikoen for at ormemiddelresistens i hesteflokken minimeres.
Det er vigtigt at man i stalden/hesteholdet bliver enige om en fælles strategi for, hvornår der skal udtages gødningsprøver og hvornår man skal behandle de heste, der har et højt indhold af ormeæg i gødningen. Hvis disse beslutninger sker individuelt opnår man ikke en effektiv ormebekæmpelse. Hvis man har mistanke om, at der er udviklet ormemiddelresistens i en hesteflok, kan man udtage stikprøve-gødningsprøver fra behandlede heste 14 dage efter ormemiddelbehandling for at se, om der er udviklet resistens.

Hestene skal undersøges for orm før og efter græsningsperioden.

Gødningsprøver for hestens små og store rundorme (blodorm) samt spolorm tages bedst i foråret før græsningsperiodens start (april/maj). Det anbefales at som minimum føl, plage, unge heste og andre særligt udsatte heste også bliver undersøgt for orm efter græsningsperiodens slut (august/september). Gødningsprøver i løbet af vinteren har en stor risiko for at være falsk negative, da ormene går i dvale i løbet af vinteren. Hvis man mistænker at hestene huser bændelorm, skal der udtages gødningsprøver om efteråret. Disse analyseres efter en anden teknik. Det er derfor vigtigt at oplyse dyrlægen, hvis denne undersøgelse ønskes.

Udtagning og undersøgelse af gødningsprøver.

Gødningsprøver skal optages fra den øverste del af hestepærerne således at gødningen ikke har været i kontakt med strøelsen i boksen eller jorden. To hestepærer er nok til en undersøgelse. Gødningsprøven skal pakkes i en mørk plasticpose hvor luften er presset ud og holdes kølig indtil den bliver undersøgt på klinikken. Den skal helst ikke have ligget længere end 24 timer fra udtagelse til undersøgelse. På klinikken opblandes gødningen i saltholdigt vand og blandingen undersøges for antal af ormeæg per gram gødning (EPG). Der kan ikke skelnes mellem æg af små og store rundorme ved undersøgelsen, men man ved at mere en 90 % af æggene stammer fra de mere ufarlige små rundorme. Hvis der ønskes en specifik undersøgelse for, hvorvidt de store rundorme er til stede, skal der specifikt spørges efter denne. Denne undersøgelse er dyrere og tager ca. 14 dages tid. Hvis man ønsker at vide, om hesten har bændelorm, skal gødningsprøven ligeledes analyseres efter en anden teknik. Husk at oplyse om dette ved aflevering af prøven.

Heste skal som hovedregel kun behandles for orm under sommerhalvåret og behøver ikke at stå i boks efter behandlingen.

Behandlingen af orm skal ske på et tidspunkt, hvor hestene har flest indvoldsorme, det vil sige under sommerhalvåret. Dette er for at minimere resistensudviklingen blandt hestenes indvoldsorme. Efter ormekursbehandling behøver hestene ikke stå i boks. Ormekuren dræber nemlig de voksne orm i hestenes tarm. Det er de voksne orm som producerer æg som bliver lagt med gødningen og udvikles til larver, som derefter smitter de græssende hestene. Hvis indvoldsormene ikke er resistente har man med ormekursbehandlingen derved reduceret antallet af ormeæg, der bliver lagt på foldene med 90-95 %.

Der er andre måder at reducere graden af ormesmitte på end at give ormemiddel

Det er vigtigt ikke at lade for mange heste græsse sammen, så øges smittepresset. Hvis der græsser for mange heste på foldene bliver græsset helt nedbidt, og hestene tvinges derfor til at græsse tæt op ad gødningsstederne. Derudover kan man opsamle hestegødningen minimum hver 14. dag for så kan man undgå at æggene når at klækkes til larver, der smitter hestene. Hvis man lader heste græsse sammen med andre drøvtyggere som f. eks får eller køer, vil disse dyrearter græsse tæt på hestegødningen og optage hestenes larver. Disse larver skader ikke drøvtyggere. Foldafpudsning og derefter lade folden hvile eller blive græsset af andre dyrearter mindsker også smittepresset. Skifte til en ny fold midt på sommeren eller stribegræsning reducerer endvidere smittepresset markant.

Særlige forhold vedrørende føl og plage

Føl og plage er særligt modtagelige over for ormeinfektion. De har ikke nået at udvikle en immunitet overfor orme og kan derfor blive smittet med mange orm og blive syge af dem. Føllene er også særligt udsatte for spolormeinfektion. Spolorm er under danske forhold nogle gange resistente overfor visse ormekure. Det er derfor meget vigtigt at føllet i løbet af det første leveår får taget og undersøgt gødningsprøve minimum to gange, hvoraf den ene er en prøve 10-14 dage efter behandlingen for at se om den har været effektiv. Vi anbefaler følgende ormestrategi i løbet af føl og plageperioden:

Ca.3 mdr: Ormekursbehandling uden gødningsundersøgelse, da føllet på dette tidspunkt er inficeret med spolormelarver, der ikke endnu er udviklet til voksne orm, og derfor har få ormeæg i gødningen.
Fravænning: Gødningsundersøgning med henblik på spol- og rundorme med efterfølgende gødningsprøve efter 10-14 dage. Afhængig af antallet af spolorm vælger dyrlægen ormekur til behandling.
9-12 mdr: Ormekur ca. midt på sommeren, helst forudgået af gødningsprøve.
Sensommer efterår (1,5 år): Gødningsprøve og evt. behandling

Særlige forhold vedrørende drægtige hopper

Drægtige hopper behandles traditionelt mod trådorm ca. 14 dage før beregnet foling. Dette gøres forebyggende, da en eventuel trådormeinfektion hos hoppen kan overføres til føllet via råmælken og derefter forårsage diarré hos det helt unge føl. Spolorm hos voksne heste er meget usædvanligt, men hvis hoppen skulle være smittet, vil der være spolormeæg at finde på hoppens yver, som dermed kan smitte føllet. Derfor kan man, samtidigt med at man behandler mod trådorm, behandle hoppen mod en evt. spolormeinfektion. Det er dog bevist, at langt størstedelen af kilden til føllenes spolormesmitte er at finde i jord og græs på folde, der bliver brugt af hopper med føl.