Dermatofilose

Information og anbefalinger vedrørende Dermatofilose hos hest

Årsag og kliniske symptomer

Dermatofilose er en almindeligt forekommende hudsygdom hos hest. Den forårsages af bakterien Dermatophilus Congolensis og karakteriseres af krustedannelse i huden, men også af hårtab og mat pels. Sygdommen ses oftest i forbindelse med fugtige og våde vejrforhold.
Hudområder, der er særligt udsatte for regn og fugt (sved) som hals, hoved, ryg, brystkasse og lænd rammes oftest. Ofte ses hudforandringer alene lokalt på benene (f eks på piber og kodebøjninger).

Generelle symptomer

Typiske symptomer på Dermatofilose er lette til kraftige, både lokale og udbredte krustedannelser med væskeudsivning og evt. hårtab. Hudforandringerne kan være svære at se på afstand, men de er lette at opdage, når du fører hånden over hestens hud. Ved sygdommen viser hesten ofte smerter ved berøring. Kløe forekommer oftest ikke. Heste med kraftige udbredte forandringer kan være alment påvirkede, vil ikke æde, taber vægt og har forstørrede lymfeknuder. Hudforandringer på hoved og ben ses af og til på hvide upigmenterede hudområder, og er da ofte knyttet til sekundær overfølsomhed overfor sollys. To varianter er beskrevet, en vinter- og en sommerpelsvariant.

Vinterpelsvariant

Pelsen er mat og kruster kan mærkes med fingrene og opdages i huden. Hvis krusterne plukkes væk, løsner håret sig også og hænger fast i krusten som en lille pensel. I huden, hvor krusten sad, ses et lille krater, ikke sjældent med blod i bunden. Ofte ses hvidgult pus på undersiden af krusten. Ved udbredte forandringer er krusterne og pelsen ikke sjældent sammenklæbet, og hesten udviser kraftig ømhed i huden. Hudområder på størrelse med en håndflade kan løsne sig.

Sommerpelsvariant

Hudforandringerne er oftest ikke så udbredte som for vintervarianten, og krusterne er mindre, ikke mere end 1-2 mm i størrelse. De er desuden tørre. Pelsen giver et mat indtryk. Ved strigling løsnes hårene let og pelsen ser mølædt ud.

Smittespredning

Spredning af infektionen sker, når krusterne blødes op, og bakteriesporer frigøres fra disse. Disse kan nemt overføres til andre heste med fugtdråber i luften, strigler, klippemaskiner og andet udstyr.

Diagnose

• Kliniske symptomer med mat pels og kruster på udsatte områder, (se ovenfor), er typisk for sygdommen
• Dyrkning af prøve på laboratorium eller ved direkte mikroskopi af aftryksprøve.
• Heste, der alene får hudforandringer i hvide områder skal udredes af dyrlæge mhp. påvirkning af lever og planteforgiftning.

Behandling

Angrebne hudområder skal vaskes forsigtigt med en mild desinficerende opløsning (klorhexidin 2 % virker godt – kontakttid 10-15 minutter). Fjern kruster, efter at de er blevet opblødt, og vask området rent. Efter vask skal hår og hud tørres grundigt, gerne med hårtørrer på laveste effekt, (og efter at hesten er blevet flyttet fra vaskerummet!!) Efter behandlingen er det vigtigt, at huden holdes tør under helingsprocessen af sårene. Hvis hesten er alment påvirket og/eller er meget smertepåvirket, anbefales også at behandle hesten alment med antibiotikum i cirka en uges tid. Kun 5 % af antibiotikum sprøjtet i muskel når ud til huden, derfor kan almenbehandling aldrig erstatte medicinsk vask af de angrebne hudområder.
Dermatophilus Congolensis er ifølge litteraturen følsom overfor penicillin.
Ubehandlede, lette tilfælde af dermatofilose heler oftest spontant i løbet af 2-3 måneder.
Hvide hudområder behandles som ovenfor beskrevet, men disse områder bør også beskyttes mod direkte sollys. Solbeskyttelsesfaktor på 15 eller højere skal påføres disse områder, hvis hesten opholder sig udendørs i solen.

Hudforandringer på benene

Undgå brug af bandager og gamacher på sener og koder. Hvis hesten har brug for disse, skal de kun bruges i forbindelse med træningen. Bandager kan gøre at sygdommen værre, idet huden da forbliver fugtig. Bandagen risikerer samtidig at skære ind i den beskadigede hud.
Sørg for at strøelsen i boksen er tør og ren.

Almene råd for kontrol af Dermatofilose

(Frit oversat fra folderen: ”Streptotrikos hos häst” udgivet af Statens Veterinärmedicinska Anstalt, Sverige.)