Kværke

Information og anbefalinger vedrørende kværke

Kværke forårsages af bakterien Streptococcus equi.
Andre bakterier, såsom Streptococcus zooepidemicus kan forårsage sygdom i de øvre luftveje, der ligner kværke. Disse streptokokker kan også være tilstede i lavt antal i næse og svælg hos raske heste uden at forårsage sygdom. Hvis hestens almentilstand af en eller anden grund nedsættes, f.eks af en virusinfektion eller stress, kan disse bakterier opformeres og forårsage sygdom og kværkelignende symptomer.
Kværkebakterien er i nogle tilfælde svær at isolere fra den syge eller mistænkte syge hest. Hvis hesten, på trods af en negativ prøve, har kværkelignende symptomer med spredning af smitte til andre heste, kan kværke derfor ikke helt udelukkes. I de tilfælde hvor Str. zooepidemicus eller anden sygdomsfremkaldende bakterie er påvist, og hvor sygdommen er smittet til andre heste, bør forsigtighed iagttages. Følgende anbefalinger bør derfor gøre sig gældende; Formålet er, hurtigst muligt at begrænse smittespredning, uanset hvilken bakterie, der har forårsaget sygdommen. Kontaktsmitte sker nemt mellem dyr, sadler, hovedtøj, strigler og via mennesker som får bakterien på hænder, tøj osv.

Symptomer

Det klassiske symptombillede for kværke er hævede lymfeknuder i hoved og halsregionen, gulligt næseflåd, hoste og feber. Ofte åbner bylder i lymfeknuderne mellem ganascherne sig ud til. Sygdommen kan også have betydeligt lettere symptomer, f.eks alene næseflåd eller hoste og minder da om en almindelig forkølelse. Hesten kan dog modsat også blive alvorlig syg, og følgesygdomme er ikke usædvanlige ved efter kværkeinfektioner. En følgesygdom er ”kastet kværke”, hvilket indebærer, at bakterien spredes med blodet til de indre organer, og kan der forårsage bylddannelse dér. Nogle heste får en overfølsomhedsreaktion, hvilket medfører en kraftig ophobning af væske i kroppen kaldet brandfeber.

Spredning af smitten

Kværke er meget smitsomt. Bakterien forekommer i byldsekret, svælg og næsesekret hos smittede heste. Spredning af smitten sker frem for alt via direkte kontakt. Forskning har vist, at bakterien ikke altid kan isoleres ved udtagelse af prøver, selvom hesten er smittet. Hvis hesten viser symptomer, som tyder på kværke, men hvor prøveresultaterne er negative, dvs. at laboratoriet ikke kan finde bakterien, bør man for en sikkerheds skyld stadig behandle sygdommen, som om det var kværke. En hest, der har haft kværke, bliver ikke immun og kan derfor få sygdommen igen.

Behandling

Kværke kan behandles med antibiotika. Det er derfor vigtigt, at du kontakter dyrlægen, så den rigtige behandling kan sættes ind.

Karantæne

For at forhindre smittespredning bør syge heste isoleres. Stalde med syge heste skal holdes i karantæne i minimum 20 dage efter at den hest, der sidst blev syg, ikke længere viser symptomer som gult næseflåd og/eller feber. Hvis syge heste er flyttet til isoleringsstalde, skal den stald, hvorfra hestene blev flyttet, holdes i karantæne i 10 dage under forudsætning af, at ingen andre heste i stalden efterfølgende er blevet syge.

Rengøring af stalden

Når ingen nye heste bliver syge, og de, der har været syge, er blevet raske, er det meget vigtigt at hele stalden bliver ordentligt rengjort. Kværkebakterien er meget hårdfør og kan overleve i snavs på bokse og anden inventar i mange måneder. Der findes flere gode desinfektionsmidler til desinfektion efter rengøring. Et af disse er ”Vircon S”, som kan købes af dyrlægen.
Rengør hestetrailere, bokse, stalde, vandkopper, badekar og andre udsatte steder som stakit og udstyr, der kan have været i kontakt med smitten. Start med at højtryksspule den del af stalden der har haft kværke. Derefter desinficeres med ”Vircon S”. Ved store udbrud skal hele stalden saneres!

(Frit oversat fra folderen: ”Kvarka hos häst” udgivet af Statens Veterinärmedicinska Anstalt, Sverige)