Skip to main content

Reproduktions­arbejde


Brunstcyklus, symptomer og reproduktionssæson

Hopper er i brunst ca. hver 3. uge (17 – 25 dages cyklus). Mange hopper er i brunstcyklus året rundt, mens andre ikke er i brunst i den mørke, kolde tid. Tegn på brunst kan være let flåd fra vulva, blinken med skamlæberne samt løfter halen til siden og småtisser hyppigt. Øget interesse for hingste og til dels vallaker kan også være brunsttegn. Mange hopper viser dog ingen ydre brunsttegn.

Når foråret og lyset kommer påvirkes hoppens hormonsystem og hoppen viser mere regelmæssig brunst. Hoppens reproduktionssystem er nu klart til at kunne etablere en drægtighed. På grund af den relative korte reproduktionssæson, startende fra 1 april til ca. 1 august, har avlerne på vores breddegrad forholdsvis travlt med at få ifolet deres hopper.

Ved inseminering med kølesæd vil 60-65 % af hopperne per brunstperiode komme i fol, forudsat at hingsten har en normal frugtbarhed. Ved inseminering med frostsæd vil drægtighedsprocenten per brunstperiode være lavere.

Der findes således hopper, der uden at fejle noget ikke bliver drægtige ved en inseminering (løber om), selv ved den bedst mulige management og brug af en frugtbar hingst.

Problemhoppen

Der findes også hopper der gentagne gange løber om og ikke bliver drægtige.

Definition af en problemhoppe er:

  • En der ikke kommer i fol trods inseminering i mere end tre brunstperioder
  • Hopper, der gentagende gange bliver konstateret drægtig, men senere absorberer fosteret, ryger oftest også ind i kategorien problemhoppe. Det er dog vigtigt at have for øje at hvis hoppen løber om en enkelt gang eller to, behøver det ikke nødvendigvis betyde at hoppen ryger ind i kategorien problemhoppe. Man bør dog iværksætte diagnostiske undersøgelse, hvis hoppen gentagende gange løber om.
Hvad er årsagen til at min hoppe har reproduktionsproblemer?

Årsagen til at en hoppe får reproduktionsproblemer er mange. Her er skitseret nogle af de problemer der kan opstå.

  • Ved bedækning/inseminering får hoppen en naturlig betændelsestilstand i børens slimhinde. Det skyldes at sædcellerne inde i hoppens bør opfattes som vævsfremmed og hoppens immunforsvar aktiveres. Den normale hoppe er i stand til indenfor seks timer efter bedækning/inseminering at rense sig selv. Problemhopper vil derimod have svært ved at rense sig efter aktiveringen af immunforsvaret og vil derfor have svært ved at etablere en drægtighed.
  • Hos problemhopper kan der undertiden ses fri væske i børen. Dette skyldes en betændelsestilstand i børen.
  • Dårlig skedekonformation. Ved en dårlig skedekonformation kan hoppen, s. f. a. undertryk skabt fra de indre organers bevægelser, suge luft med gødningsbakterier ind i skeden, som kan komme videre ind i børen og forårsage en infektion. Dårlig skedekonformation er enten når vulvaåbningen ikke ligger lodret placeret under anus, uden at anus ligger tættere på hestens hoved, eller når vulvaåbningen er for stor, således at der suges luft ind i vagina. Dårlig skedekonformation kan være medfødt eller skyldes dårligt huld. Tilstanden kan også opstå som følge af en stigende alder, oftest efter flere folinger.
  • Arvævsdannelse i børen. Arvævsdannelse skyldes en kronisk infektion i børen, men ses også uden infektion ved stigende alder. Ved for meget arvæv i børen har hoppen svært ved at opretholde drægtigheden til termin.
Hvilke undersøgelses- og behandlingsmuligheder er der for en problemhoppe

For at kunne behandle en problemhoppe optimalt er det vigtigt med en grundig forhistorie på hoppen samt en gynækologisk undersøgelse af hoppens kønsorganer. Ofte vil dyrlægen også udtage en svaber- og/eller en vævsprøve fra hoppens bør.

Hvorfor udtage en svaber- eller vævsprøve? Hvad vil det fortælle os?

Udtagning af enten en svaber eller vævsprøve (vævsbiopsi) er ufarligt for hoppen.

  • Svaberprøve: Er en overfladeprøve af hoppens bør. Prøven kan bruges til evt. påvisning af bakterier inde i børen ved hjælp af en dyrkning.
  • Biopsi: Er et lille stykke slimhinde fra børen. Stykket udtages med en speciel biopsitang. Det gør ikke ondt på hesten at få udtaget prøven, da der ikke findes smertereceptorer i børen.

Har hoppen fået udtaget en vævsprøve er det muligt at få lavet et vævssnit, hvor man kan se hvor meget arvævsdannelse hoppens bør indeholder. Ud fra mængden af arvæv kan vi give hoppeejeren en procentuel sandsynlighed for at hoppen kan bære et føl frem til foling. Vævsprøven kan også bruges til påvisning af bakterier.

Behandlingsmuligheder

Ved infektion i børen behandles med børskylning, antibiotika og evt. hormon, der hjælper børen i at trække sig sammen og skille sig ad med væsken. Når infektionen er behandlet kan hoppen insemineres eller ifoles. Ofte vil disse hoppers bør blive udskyllet efter inseminering, for at hjælpe hoppen i renselsesprocessen.
Ved konstateret drægtighed kan hopper med dårlig skedekonformation få en Caslick operation. Dette er et simpelt indgreb, der foregår ved at en lille vævsstrimmel klippes af i vulvaåbningens øverste dele, og åbningen syes lidt sammen for oven. Indgrebet foregår under almindelig bedøvelse og lokalbedøvelse. Der er normalt ingen komplikationer efterfølgende. Hopper der mister føllet tidligt i drægtigheden kan nogle gange komme under hormonbehandling, for at skabe optimale vækstbetingelse for fostret tidligt i drægtigheden.

Når hoppen er blevet drægtig

Drægtigheden konstateres normalt ved at dyrlægen ultralydscanner hoppen. Dette kan ske fra ca. dag 12 efter inseminering / bedækning. Der er tilrådeligt at få gentaget undersøgelsen ca. dag 30, da nogle hopper resorberer fostret indenfor denne periode.

Hvis du vil tegne en føl / fosterforsikring skal drægtigheden igen bekræftes ca. dag 90. Dette sker ved en ultralydsscanning eller en håndprøve.

For at beskytte hoppe og føl mod smitsom virusabort, bør hoppen vaccineres i 5., 7., og 9.e drægtighedsmåned. Derudover skal hoppen vaccineres mod influenza og stivkrampe ca. en måned før forventet foling, for at føllet skal være beskyttet mod disse sygdomme når det er nyfødt.

Det er af største vægt at hoppen fodres korrekt under drægtigheden. Især med et foder der indeholder kobber og magnesium, da de er med til at forebygge vækstbetinget lidelser hos føl , plage og ungheste. Fodermidlernes calcium/fosfor balance skal også være korrekt.

Hvis du vil ha råd og vejledning om hvordan du skal angribe projektet ”føl” og få information om vores pakketilbud og et prisoverslag, så kontakt os hverdage fra kl. 8 – 9 på telefonnummer 70 26 37 07.

Kontakt os


Hverdage 7.30-16.00
70 26 37 07

Døgnvagt
70 26 37 07

Efter kl 16.00 samt i weekender og på helligdage omstilles direkte til vagthavende dyrlæge