Tandbehandling
Hesten er skabt med et tandsæt beregnet til afgræsning og formaling af græs på de store vidder.
I dagens Danmark er hestens hverdag dog langt fra det oprindelige nomadeliv. Hestene fodres i dag med grovfoder og kraftfoder, som skal dække energibehovet fra de meget varierende arbejdskrav, vi stiller til dyrene. Da sliddet således ikke naturligt vedligeholder tænderne, er det vigtigt, at der jævnligt foretages mundhuleundersøgelse, hvorved det kan konstateres, om der er behov for tandbehandling. En god tommelfingerregel er et årligt tjek af tænderne, f.eks. i forbindelse med vaccinationen.
Ved mundhuleundersøgelsen anlægges en såkaldt mundspærre som holder hestens mund åben, så der er frit udsyn til alle kindtænderne, og som giver mulighed for, at dyrlægen kan stikke hånden ind og mærke efter skarpe spidser. De almindeligste problemer kan behandles ved raspning af tænderne, som foretages med håndrasp eller maskinrasp alt efter hestens/dyrlægens temperament. Hvis hesten er nervøs vælges ofte at give beroligende medicin inden undersøgelsen. Det er vigtigt, at det bliver en rolig oplevelse for dyret.
De almindeligste tandproblemer:
Tandspidser: Dannes oftest på kindtænderne i overmunden på fladen, som vender ud mod kinden, men kan også dannes i undermunden. Tandspidser er skarpe emaljerester, der dannes som følge at utilstrækkeligt slid og kan forårsage sår i hestens kinder. Dette kan naturligvis føre til ubehag for hesten.
Tandkroge: Dannes på den første og sidste kindtand, hvis hesten har over eller underbid. Krogene bliver gradvist længere og længere og kan genere hesten både i hvile og når den går med bid i munden. I ekstreme tilfælde kan krogene skære hul på slimhinde eller kar i munden. En lang krog må ”raspes i etaper”, da man kun kan raspe lidt væk ad gangen, ellers kan der opstå blotlæggelse af tandens nerver og kar.
Tandkapper: Dette er et normalt forekommende fænomen, som opstår når unghesten skifter mælketænderne ud med det blivende tandsæt i 2-4 års alderen. Selve tandkappen er således den rest af mælketanden, som dækker den fremvoksende permanente tand, og som til sidst falder af. I nogle tilfælde er unghesten generet af tandkapperne, og i de tilfælde, hvor de er løse, kan de nemt fjernes. Oftest ses rideproblemer pga. tandkapper hos væddeløbsheste, som tages tidligere i brug end andre heste.
Andre tandproblemer:
Traumatiske skader: Af og til ses tilfælde af skader på fortænder som følge af spark eller slag. Der kan opstå brud på tænder eller kæbe. En knækket tand heler ikke og må derfor fjernes. En brækket kæbe kan hele, hvis den stabiliseres.
Rodbetændelse: Heste kan ligesom vi mennesker få tandrodsinfektioner. Årsagerne til sådanne infektioner er mange, og det er ikke altid åbenlyst, hvad der har forårsaget infektionen. En flækket tand er en af de åbenlyse årsager. Symptomerne hos en hest med en sådan infektion kan være en øm bule på underkæben, ensidigt lugtende næseflåd, lugt fra munden eller blot ændret adfærd og irritation under arbejde. Ved mistanke om rodbetændelse er røntgenundersøgelse det endelige diagnostiske hjælpemiddel. En dårlig tand kan i nogle tilfælde trækkes ud på stående hest, men i andre mere genstridige tilfælde må hesten i narkose for at få opereret tanden ud.
Ulvetænder: Ulvetanden er en lille tand, som sidder umiddelbart foran den første kindtand. Den bryder frem i ½ års alderen, men langt fra alle heste får ulvetænderne. Ulvetænder er mest almindelige i overmunden men kan forekomme i undermunden. Da ulvetænder sidder i laden, hvor også biddet ligger, har de traditionelt være beskyldt for at være årsag til mange rideproblemer. Det er vores opfattelse, at de fleste heste ikke er generet af ulvetænderne, men i visse tilfælde er de i vejen og kan i så fald fjernes ved et lille indgreb, som kan foretages hjemme i stalden.
Kontakt os
Hverdage 7.30-16.00
70 26 37 07
Døgnvagt
70 26 37 07
Efter kl 16.00 samt i weekender og på helligdage omstilles direkte til vagthavende dyrlæge